• Home

Hvad gør jeg, hvis jeg vil starte mine årsplaner op inden uge 27?

Inden du går i gang med din årsplanlægning, skal du have styr på dine hold. Husk, at du kun skal oprette ét hold pr. klasse/hold og ikke tænke på fag, før du er i gang med at oprette årsplaner.

Dine hold inddeles i skoleår. Når du opretter et nyt hold, skal du vælge, at det skal bruges i skoleåret 2024/2025. Du kan også flytte allerede eksisterende hold til det nye skoleår.

Når du opretter dine årsplaner inden uge 27, er der forskellige muligheder:


Du skal have en ny klasse

* Du skal have en klasse, der allerede er oprettet på skolen, og hvor der ikke skal ændres i elevsammensætningen. Her kan du hente den nuværende klasse – altså 4B, hvis du skal have 5B efter sommerferien. Husk at omdøbe holdet ved sommerferien.

* Du skal have en klasse, der ikke er sammensat endnu. Her kan du oprette dit eget hold, fx 7B 24/25, og undlade at tilføje elever i første omgang. Når klasserne er dannet, tilføjer du eleverne til holdet, ligesom du ville hente en enkelt elev ind.Du skal have et hold, der ikke er en stamklasse. Det kunne fx være tysk- eller franskhold eller valgfag. Her skal du oprette dit eget hold, og når du så henter elever, vil holdet findes på listen.


Du skal fortsætte med en klasse, du har haft i år

* Du har allerede klassen i år og dermed også på din holdliste. Du omdøber det eksisterende hold, flytter det til skoleåret 2024/2025 og opretter årsplaner for det kommende skoleår.

* Du har klassen i år, men ønsker at oprette et nyt hold frem for at omdøbe dit eksisterende hold, fx fordi der er en del ændringer i elevsammensætningen. Du kan oprette dit eget hold, fx 6B 24/25, og tilføje eleverne fra nuværende 5B til holdet.


Vil du se det hele vist i en video?

Vil du se det alle informationerne præsenteret i en video, kan du se den her:

Brug for hjælp?

Så sidder vi klar ved telefonen for at hjælpe dig 🙂
Ring på 3311 0780 (hverdage 8-16).