Enkel og nem indberetning til Copydan Tekst og Node
Fra skoleåret 2024-2025 tilbyder vi en nem og enkel måde at indberette kopier til Copydan Tekst & Node via Meebook.
Du kan se videoen eller hente vejledningen til, hvordan du gør, nedenfor – eller læse på siden.
Sådan kommer du i gang
Det eneste, du skal gøre for at komme i gang, er at tilføje en ekstra elev på de hold, du skal udarbejde årsplaner for og dermed indberette til Copydan for i dette skoleår.
Ved at være en ekstra elev på dit hold har Copydan mulighed for at hente de materialer ud, du lægger ind til uddeling til dine elever.
Du skal tilføje Copydan-eleven med e-mail. Mailen vil være skolensnavn@copydan.dk. Få den præcise mail af skolens kontaktperson til eller ring til vores support på 3311 0780 (hverdage 8-16).
Herefter er du i gang.
Meebook fjerner alle Copydan-elever i databasen ved udgangen af skoleåret.
Se, hvordan du tilføjer Copydan-eleven til dit hold:
Hvordan lægger jeg materialer ind til kopiering?
Navngiv meget gerne filerne med titlen på den bog, du kopierer fra, fx ’Destination USA s. 37-39’.
Hvis du kopierer tekst fra et materiale ind i en tekstboks, kan du notere kilden nederst i tekstboksen.
Samarbejd om indberetning
Hvis I er flere dansklærere, der arbejder med samme forløb og dermed med de samme tekster, eller du har det samme fag i flere klasser, kan du kopiere indberetningen mellem dine årsplaner og forløb.
Lad musen hvile på kapitelbjælken. Her dukker muligheden for at kopiere kapitlet op.
Herefter kan du vælge, hvilket fag og forløb, du vil kopiere kapitlet til. På den måde kan indberetningen genbruges på de forskellige hold.
Hvordan kan vi organisere indberetningen i Meebook?
Se vores side med eksempler her.
Har du spørgsmål til indberetningen?
Har du spørgsmål til, hvordan du tilføjer Copydan-eleven til dit hold, hvordan du tilføjer en pdf-fil i dit forløb, eller hvordan du nemmest og enklest sætter indberetningen op i din årsplan, så sidder vi klar til at hjælpe på 33110780 (hverdage 8-16).
Du kan finde mere viden om, hvad du må kopiere, og hvilke begrænsninger der er, på Copydan Tekst & Nodes hjemmeside.