• Home
Mar 20, 2023

Nyt og gratis materiale til samfundsfag og matematik fra Danmarks Statistik

'Mit liv med statistik' er en interaktiv undervisningsportal med tematiserede forløb til 7.-10. klasse.

Indholdet veksler mellem statistikopgaver, sjove og lærerige escape rooms og andre interaktive elementer. I den afsluttende opgave skal eleverne producere med brug af digitale værktøjer fra Skoletube.

Materialets formål er at klæde eleverne på til at blive kompetente og kritiske brugere af tal og statistik, både i mødet med nyhedsstrømme af svingende kvalitet og som fremtidige demokratiske medborgere. Det er selvfølgelig gratis at bruge.

Find de fire forløb i ShareIT:
‘Min tid – mit liv med statistik’
‘Over grænser – mit liv med statistik’
‘Hvor skævt? Mit liv med statistik’
‘Mig og min familie – mit liv med statistik’

Materialet ‘Mit liv med statistik’ er udviklet for Danmarks Statistik af Leg med IT i samarbejde med Meebook.