Alting spirer, luften er frisk og solen begynder at varme så småt. Snart skal vi ud og se de nye, små lam på markerne og måske lede efter påskeæg.

Indskoling

Fag: Børnehaveklassen

Link til forløb: Forårsplanter og dyr 
Afsender: Sofie M.

Dette forløb er primært til pædagogisk personale. Der indgår en beskrivelse af, hvordan eleverne selv kan gå ud og opdage dyr og planter opdager i naturen. Der er også spørgsmål og oplæg til refleksioner i arbejdet med blomster, træer og grøntsager. Der er også idéer til arbejdet med dyr og deres cyklus og oplæg til produktion af et kreativt produkt og små fremlæggelser.

Fag: Dansk, billedkunst eller SFO/klub

Link til forløb: Påskekreativitet
Afsender: SkoleDyr

Forløbet indeholder en lang række skabeloner til påskeklip, som eleverne selv kan lave. Der er også instruktioner og billeder om, hvordan eleverne selv kan producere gækkebreve. Og intet mindre end 19 gækkevers! Til sidst er der også et link til yderligere inspiration til påskepynt osv.

Note:
Forløbet er lavet under corona-tiden, men er netop derfor meget udførligt selvinstruerende.

Fag:  Natur/teknologi

Link til forløb: Den danske skov  
Afsender:  Zoo København

I dette forløb skal eleverne på tur i forårsvejret, nemlig på skovtur. Eleverne vil møde en skov der er ved at vågne efter vinteren, hvor eleverne skal lægge mærke til farver, blade og dyrespor i den spæde start i foråret. Eleverne skal tegne naturen efter de detaljer de har lagt mærke til i skoven.  Herefter er der også lagt op til, at eleverne skal snakke om, hvor de forskellige dyr bor henne i skoven.

Note:
Københavns Zoo har 14 forløb i Meebook, som alle omhandler naturen og dyrelivet.

Mellemtrin

Fag: Madkundskab

Link til forløb: Påske 
Afsender:  KommodeKamel

I forløbet er der link til film om æg og kyllinger fra Landbrug og fødevarer. Der er også opskrifter på bl.a. æggesalat og påskemuffins, som pyntes med frosting og påskepynt.

Fag: Madkundskab

Link til forløb: Madtraditioner i jødisk og kristen kultur
Afsender:  VindueEgern

I forløbet skal eleverne først læse en fagtekst om ritualer, bl.a. nadveren. Herefter er der opskrifter til at tilberede et ‘nadvermåltid’ i form af (fransk)brød og jordbærsaft, som eleverne spiser mens de lytter til en fortælling – Sigurds historie om påsken.

Forløbets næste fagtekst handler om Pesach (jødernes påske) og Seder. Der er et kapitel til et Seder-måltid, men der mangler opskrift og beskrivelse, så det kan man selv tilføje 😊

Forløbet afsluttes med en evaluering i form af en Jeopardy-quiz, som eleverne selv konstruerer ud fra den skabelon, der er link til.

Fag: Engelsk

Link til forløb: Easter 
Afsender: Danna A.

Forløbet har fokus på påske og dens traditioner. Forløbet indeholder først en warm-up opgave, som med fordel kan printes. Herefter får eleverne en introduktion til emnet, og skal læse en tekst om facts om påske. Eleverne skal derefter markere alle de ord i teksten, som de associerer med påske. Forløbet indeholder også en masse sjove øvelser, blandt andet en Q and A, oh True og False.

Forløbet berører også de danske traditioner for påske, hvor eleverne skal planlægge deres egen perfekte påskefrokost.

Fag: Kristendomskundskab

Link til forløb: Påsken  
Afsender: Alan C.

Første del af forløbet indeholder opgaver og refererer til fire film om påskedagenes oprindelse, som man sikkert selv kan finde på YouTube.
Anden del handler om påskeæg og påsketraditioner, bl.a. gækkebreve og påskeharen. Der indgår spørgsmål, som kobler religion og traditioner, hvor eleverne reflekterer over sammenhængen mellem jul og påske. Og så skal eleverne selv producere et gækkebrev og til et familiemedlem.

Udskoling

Fag: Tysk

Link til forløb: Ostern- Traditionen 7. årgang 2018/2019 
Afsender: Anne-Mette K.

I dette forløb lærer eleverne om påsken i Tyskland. Der er øvelser til gennemgang af traditioner samt spørgsmål og links til sange og en lille film. Der er også instruktioner til, hvordan eleverne skal dekorere et æg, gemme det og give hinanden direktioner på tysk for at finde æggene igen.